En af vores ansatte, Balam, var til sin afsluttende doktor eksamen - hvortil vi var blevet inviteret (blandt mange andre)...
Da vi efterhånden har erfaret hvor meget opmærksomhed, vi som hvide mennesker kan tiltrække os, blot ved vores tilstedeværelse - valgte vi af hensyn til Balam at holde os pænt i baggrunden, på de bagerste rækker.
..vi ville nok kalde det mangel på respekt for den person som sidder der i sin mest afgørende time. For de lokale handler det mere om familie og venner som samles, og så tænker man ikke så meget over hvad det egentlig er, at hovedpersonen sidder og skal til at i gang med!
Mobil-telefonitis er, efter vores vurdering, en udbredt "sygdom" hernede - de lokale er dog også tildels klar over problemet, og derfor var Balam også nødt til at bruge den første side af sin præsentation på, at bede folk om at sikre deres telefoner var slukket!
Efter endt præsentation, inden karaktergivning, kæmper familien om at få taget billeder med hovedpersonen - en festlig og glad oplevelse, men som man måske kan se også en trættende situation for personen i centrum...
Folk var kommet fra nær og fjern - venner og familie fra hele landet!
Vores partnerorganisation var repræsenteret af Guindo (til højre), Samuel (midt), ukendt person, og så Birgitte fra IMCC Dk!
Efterhånden som Balam accepterede alle familiemedlemmernes higen efter billeder sammen med den kommende doktor, kom der også flere smil frem på hans læber... Karakteren er stadig ikke givet!
Familien +
Balam modtog ros for sit speciale, hvilket betød at han bestod med bravour, og mere får man ikke oplyst om den karakter! Herefter skulle han aflægge doktor ed for den hellige talismand...
Dommerjuryen...
Dommerjuryen, Balams vejleder og fakultetets leder skulle da selvfølgelig også lige have taget et billede eller to sammen med Balam...
Herefter var der kaos! Alle skulle have taget billeder med Balam! Samuel prøvede at tage lidt styring og organisere seancen...
Herefter gav vi op mht. at holde styr på hvem der var hvem, hvor de hørte til:-)
Meeeen... selvfølgelig skulle de to Toubabous fra Dk også foreviges med hovedpersonen!
Efter foto seancen, var der fest i fakultetets kantine, som var blevet flot dekoreret af familie og venner! Nærmest som var det bryllup eller pressemøde med ministeren, var der stillet talerstol, langbord osv. op!
Der blevet danset (traditionelt), sunget og skreget!
Udsigten fra balkonen i kantinen, udover Bamako.
Drenge og piger som fornøjer sig over en fotografering - en underlig ting hernede, er at man helst ikke skal tage billeder af folk uden af spørge først, men er det først taget, så skal man helst gerne tage 10 mere...
Ikke alle var inviteret til festen, men så var det jo godt at der var lidt rester tilovers!
Det skal dog ikke forhindre dem i at lege sammen...
Kameraet er ikke altid lige velkommen...
...men når det første billeder er taget, og det ikke gjorde ondt - så er de fleste hernede, generelt meget villige til at lade sig fotografere!
Såsom denne unge mand.
Den nyuddannet Doktor Balam med hans diplom, som bevis.
Og så med diplom og "hvidt trofæ" - hihi
