Seneste 10 indlæg

Fanget i orkanens øje!!

Jeg har nu personlig erfaret, at når man opholder sig i Mali, eller måske i et hvilket som helst andet land end sit eget i en længere periode, så afskærer man sig også fra, at erhverve ny viden fra netop det ganske danske land. I mange henseender egentlig også fra, at følge med i hvad der sker generelt rundt omkring i verdens, så vidt vide, uendelige univers. Det er til tider anstrengende, for det kræver både tid og overskud at holde sig opdateret, og man forstår pludselig de danske mediers påvirkning og berøringsflade i Danmark. Vi genererer mere viden end vi måske er klar over ved blot et øjekast på avisernes forside, eller med fjernsynet kørende i baggrunden, mens vores egentlige fokus er et andet sted. Dette tænker man ikke over før man selv befinder sig et sted hvor oplysning for sin vis er almentilgængeligt, men alligevel i en mindre grad, da samfundet bygger på andre værdier end blot viden. Sproget bidrager nok også automatisk til at ikke alt hvad man i underbevidstheden bemærker, lagres, hvilket måske hænger sammen med den manglende association mellem hvilket sprog man taler og hvilket sprog man tænker. Men det er blot en af mine mange lommeteorier…. J

At mine tanker pludselig har drejet sig i retningen af dette emne skyldes selvfølgelig at jeg i min kontakt med Danmark, hvad enten det er familie eller venner, har erfaret at jeg nu officielt kan betragte mig selv som ”bagud”, hvilket selvfølgelig i mine egne øjne er et særsyn. Jeg indrømmer jo gerne, at jeg har været en pålidelig P3 lytter samt en troværdig seer når X-factor løb over tv-skærmen, men i år har jeg ikke den mindste anelse om hvem der er med, hvem der er favorit, eller hvem der vinder…vandt?? Det er vel egentlig ved nærmere eftertanke slut!? Nogen der lige kan give mig et behjælpeligt hint hvad det angår!?

Da jeg endelig satte mig for at bruge praktisk talt en hel dag på at sætte mig ind i verdenssituationen, blev jeg i evakostume desværre kun mødt af død, krig, ødelæggelse og naturkatastrofer og mit umiddelbare udbrud var; ”Verden er af lave”!!!! Forfærdeligt er det med jordskælv i Japan, men naturens råstyrke er kun Gud herre over. Værre er det i mine, lidt pacifistiske øjne, at der nu hærger flere krige i verdenen end for blot nogle måneder siden. Og hvad endnu værre er, så går det op for en, at man befinder sig faktisk lige midt i det uden at være der rigtigt, nøjagtig som at være midt i orkanens øje. 1) Der er krig i Libyen.  2) Der er uroligheder i Elfenbenskysten der grænser til krig efter angreb på FN soldater. 3) Der er uroligheder i Burkina Faso som følge af valg og 4) Nordmali er efterhånden et lukket land som følge af terrorgrupper og risikoen for kidnapninger, og grænsen rykker sig (desværre) hele tiden. Nogle gange med fange arme som favner Bamako, der medfører restriktioner om vores ophold her i storbyen. Og her sidder lille mig, sammen med lille Christian, fængslet i en storm, som i vores øjne ingen ende vil tage, i hvert fald ikke lige foreløbig hvis du spørger Gbagbo eller Gaddafi…

Svært er det at indfinde sig med det, når det er så tæt på, men heldigvis har ubehageligheder været et sjældent skue for os, hvis vi da lige ser bort fra de demonstrationer der har været i forbindelse med krigen i Libyen, og de mange tilhængere der rent faktisk findes her i landet. Tilhængere, som alle støtter den mand, som bliver angrebet af ’hele’ den vestlige verden, og dermed ’alle’ hvide mennesker, i hvert fald hvis du spørger dem. Det er skræmmende at så snæversynede mennesker kan gøre alle til ofre men også alle til fjender. Vi mærkede det selv på egen krop da vi dagen for demonstration, pludselig i vores bil, befandt os fanget midt i den, og med egne øjne så den fjendtlighed, vi på mange områder havde fortrængt eller overbevist os selv om ikke fandtes. For hvad har vi egentlig med krigen at gøre, vi er jo her for at hjælpe dem? Fjendtligheden markerede sig gennem slag på bilen, aggressive råb og enkelte med så meget vrede indvendig at de vovede sig ud foran bilen, uden frygt for at blive ramt og demonstrerede våben med hænderne, selvfølgelig med pistolløbet rettet mod os. Alt sammen foregik, i min erindring, lynhurtigt, og da vi endelig slap igennem, slap jeg også mit hjerte fri fra halsen, efter at det havde opholdt sig der under oplevelsen, og var efterfølgende chokeret men fattet.

Vi lader os dog ikke yderligere ryste af dette, og bebrejder dem ikke at det alt andet lige var en smule provokerende at køre en bil med 4 hvide mennesker direkte imod demonstrationen. Det er vel en demonstration i sig selv fra den udefra seende eller den demonstrationsdeltagende. Vi ville for alt i verden jo også have valgt en anden vej, såfremt vi havde kendt koordinaterne for hvor denne demonstration var og hvor den gik hen.

Vi har respekt for den ytringsfrihed der er her i Mali, og accepterer også fuldt ud en demonstration for en mand, som på mange måder har gjort så meget for Mali, hvad enten det har været for egen personlig vinding eller med en hensigt om at hjælpe et fattigt folk. Vi tvivler dog på det sidste!

Vi håber blot at alt dette ikke vil have indvirkning på vores projekt og det store arbejde vi allerede har lagt hernede. Det må tiden vise… Vi følger nu dagligt med i nyhederne hernede, men er stadig tabt og vil nok blive det endnu mere med de nyheder der florerer i det danske ganske land!