Sikken voldsom trængsel og alarm, bestemt ikke koldt og solen bagende varm…
Sådan kan man vidst bedst beskrive december måned i Mali.
Julemåneden bragte andet end velsignede bud, især eftersom Mali på mange
områder, sammenlignet med den danske julekultur, er et næsten juleforladt land.
Det er også som om at høj solskin og julemænd ikke rigtig går hånd i hånd, og
specielt ikke når man endelig møder julemanden og han bag sit hvide skæg gemmer
et mørkt ansigt. Ikke desto mindre var det muligt at købe alverdens
plasticjuleudstyr og chokoladejulekalendere på gaden her i Mali. Plasticudstyret i sig
selv var ikke så indbydende, og ledte bestemt ikke tankerne hen på mors julemad
og familiær julehygge i det danske land. Hvad angår chokoladejulekalenderen, så
var den smeltet inden du kom hjem, så endnu en nedtur. Opturen og den sande
julestemning blev dog vakt en smule til live da jeg lige inden julemånedens start
modtog en pakke fra min mor med 24 små pakker i, en til hver dag. Tak for det
mor, det var en fornøjelse at vågne op til hver morgen! Dog kom den ægte
julestemning først rigtig i hus da 3 vise venner fra Danmark stak hovedet forbi.
Lørdag den 18. december, 3 timer senere end planlagt, landede Henriette, Lasse
og Anders nemlig i Bamako lufthavn. Glædeligt tog vi imod da de efter et
længere ophold i tolden endelig kom smilende spadserende ud af ankomsthallen og
ud i favnen på os...
Se, mens jeg nu sidder her og prøver at berette om vores besøg hjemmefra, slår det mig, at det jo selvfølgelig var fantastisk for Christian og mig at have besøg, og at jeg i mange siders oplag kunne fortælle højt og bredt om vores fælles ferie. Men egentlig kunne det jo være nok så interessant, hvis vores besøgende gav en lille hånd med til fortællingen... Jeg overlader derfor talen til den første der byder ind...Lasse, Henriette eller Anders, I får lige et par stikord til at komme igang; Djenné, Le Boss, muddermoské, Dogon, Ibiza Club, vandpibe, nissequiz, revnede bukser, mango, Rocco, taxa, Badalodge, Siby vandfaldet, Rudolpho og co.... osv osv!! :-) Glæder mig til at høre jeres tanker om 'Rejsen til Mali'...
Kommentarer: