Efter gentagne uformelle møder med Cæcilie, er vi som IMCC
Uland udsendte blevet inviteret til Kangaba for at danne os et indtryk af
projektet, for på den måde at hjælpe Cæcilie til hvordan hendes organisation
Globale læger på sigt måske kan overtage projektet og lave det om til et
primært sundhedsprojekt når MSF lukker det nuværende projekt ned om 7 måneder.
Tirsdag d. 27-07-2010 kl 07.00 skarp mødte vi op på MSF kontoret i Bamako. Her ventede en MSF bil, som skulle transportere os til Kangaba. Under turen talte vi med Cæcilie om projektet, samt hvad vi skulle nå den pågældende dag. Omkring kl. 9, ankom vi så i Kangaba, hvor vi fik en lille rundvisning på kontoret. Vi mødte de lokale fastansatte, og efter en lille kop te, kørte vi ud til en nærliggende CsCom. Her blev vi modtaget af medarbejderne, som viste os rundt mens de fortalte hvordan deres medicin forsyning fungerer, og hvordan de foretager en konsultation. I et rum fandt man medicinlageret, hvor der var tilkoblet en ansvarlig, der udelukkende førte data over hvor meget medicin, der var blevet brugt. Ved siden af sad chefen for CsCom’en, der foretog konsultationen med patienter. Hos sig havde han en bog om hvordan man diagnosticerede patienterne, udarbejdet af MSF og efterfølgende havde han en opslagbog over hvilken behandling der skulle foretages.
Efter en grundig rundvisning kørte vi videre til en landsby ved navn Kela. Byen er kendt for sine to store Baobab træer hvoraf det ene er en kvinde og det andet selvfølgelig en mand. Det ses tydeligt at det ene træ er en kvinde, for på stammen halvvejs oppe, sidder to træknolde tæt sammen, og enhver kan forestille sig hvad dette symboliserer. Historien lyder, at kvinder som har problemer med at få børn drager til Kela for at røre ved dette træ, for på den måde at blive fertile igen. Det sjove ved det er bare, at I deres opfattelse er det kun kvinderne der kan være årsag til problemet og ikke mændene. I landsbyen var der også en del børn som sjældent ser hvide mennesker, så efter få minutter havde vi pludselig omkring 20 børn gående genert bag ved os. Efter noget tid, var der dog nogle af dem der blev lidt mere modige, og som turde at bevæge sig op ved siden af os og sågar holde os i hånden. Eller det vil sige at de turde godt at holde Cæcilie og mig i hånden, men Christian var stadig lidt farlig! Nogle af dem ville også bare gerne røre ved vores hud, da de synes det var meget specielt at vi var så lyse sammenlignet med dem. Da vi kørte skulle forlade dem igen tog vi lige et par billeder som minde. Det havde de åbenbart prøvet før, for efter billedet var taget stormede de hen til Christian for at se billedet! Det skabte lige lidt kaos, og Christians fine nye Canon kamera var tæt på at lade livet og efterfølgende var det fyldt med alverdens fedtede fingreaftryk og sågar lidt rester fra noget ris. J
Da besøget var slut, vinkede vi pænt farvel fra bilen og kørte tilbage til MSF kontoret. Herfra gik vi ned i Kangaba centrum for at besøge en CSRef, distriktets sundhedsklinik. Her har de et større lager af medicin, samt flere afdelinger til at udføre diverse operationer og lign. Efter en grundig rundvisning gik vi atter tilbage til MSF kontoret til lidt eftermiddagsafslapning og aftensmad. En lokal MSF medarbejder spurgte om Christian ikke ville med ud og spille lidt fodbold, men desværre havde han ikke de rette sko på, og måtte takke pænt nej. Vi gik dog ned til fodboldbanen og kiggede lidt på fra sidelinien, men det varede ikke længe før et større skybrud fandt vej, og så fik vi ellers travlt med at komme tilbage. Når det regner hernede, så regner det!! Men det er nu egentlig meget rart, for det renser lige luften for støv og sand, for en kort bemærkning vel at mærke.
Efter aftensmaden som bestod af noget fisk med stegte bananer (meget lokalt, og ikke for sarte sjæle) drog vi igen til Kela, da der er om aftenen var arrangeret ’Tour de Video’. MSF har folk ansat til at rejse rundt i de forskellige landsbyer, hvor de så spiller lidt høj musik og holder en lille fest, som derved tiltrækker befolkningen. Efterfølgende når alle så er ankommet, viser de en film omkring forebyggelse af Malaria, vigtigheden i at sove under myggenet, vigtigheden i at gå på hospitalet når man er syg osv. Efterfølgende stiller de så de lokale beboer nogle spørgsmål vedrørende filmen, som de så skal svare på enkeltvis. Når dette er overstået belønnes de bedste svar med en lille gave, som selvfølgelig er et myggenet. Sagen var så bare den at når der er hvide tilstede ved sådan en lejlighed, så kan man ikke gå stille med dørene. Nej, man bliver selvfølgelig præsenteret for hele landsbyen, og pludselig står man selv med mikrofonen og skal sige et par pæne ord. Heldigvis havde Christian og jeg lært en smule af det lokale Bambara sprog såsom; Godaften, Har i det godt? og jeg har det godt!, så det blev nogle korte fraser, men børnene synes det var ih så sjovt! Derudover fik vi også æren af at skulle overrække gaverne til sidst, med en lille kommentar. Det blev for min side bare felicitation, hvilket betyder tillykke. Det var svært at få fremstammet andet når man står i rampelyset og hele byen venter på at man siger noget… J Men bortset fra det, så var oplevelsen i sig selv yderst spændende. Ved hjemkomst blev det til en gang backgammon med MSF chefen og efterfølgende sagde vi pænt godnat. Turen gik hjem igen kl. 8 næste morgen.
Kommentarer: