Malaria, kæmpe insekter og mange andre oplevelser rigere...
Af: Birgitte - 17-10-2010
Efter 2 uger på farten er vi endelig tilbage i lejligheden i Badalabougou, og internettet virker oven i købet også igen!! Velkommen tilbage til virkeligheden, kan man vel godt sige... :-)
Lørdag den 2. oktober satte vi kursen mod Ghana for at besøge vores søsterprojekt og vores danske kollegaer. Turen bød på både gode og dårlige oplevelser, og jeg gemmer det gode til sidst og starter med dårligdommen. For på trods af at vi dagligt spiser forebyggende malaria piller, så er myggene ihærdige hernede. En tur på det lokale marked i Tumu tirsdag formiddag satte en stopper for alt det sjove, og pludselig blev jeg overvældet af en ulidelig kvalme. To timer senere havde jeg fået konstateret Malaria efter en test på byens hospital. Jeg startede en behandling med piller, og smertestillende piller tog toppen af smerten for en stund, men om aftenen brød helvede løs igen, og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke husker meget af hvad der er sket, andet end at jeg har ytret mig meget usammenhængende, til stor underholdning for Christian. Man skal dog ikke grine for meget af det, for Malaria er en seriøs og dødelig sygdom, hvis man ikke får behandling. Heldigvis kunne jeg allerede dagen efter mærke en betydelig forbedring, og før man så sig om, var jeg frisk igen. Endda klar til en volleyball kamp på tredjedagen.
Turen bød også på et møde med kæmpe tusindben, skarnbiller og andre udefinerbare, men meget store insekter, til stor underholdning for de lokale, når hysteriske tøser skreg i vilden sky. Det er nu heller ikke sjovt når de absolut skal flyve lige ind i hovedet på en eller kravle ud af ens sovepose, når man mindst venter det. Meget kan jeg leve med, men insekter i den størrelse vænner jeg mig aldrig til.
At krydse landegrænser i Afrika er også et kapital for sig selv, for her må man kæmpe mod bureaukrati og korruption. Men er man stædig nok, så skal det nok lykkedes at slippe igennem til sidst. Det tager dog sin tid, og pludselig bliver køreturen et kapløb med tiden, da man for alt i verden skal undgå at køre når det er mørkt hernede. Asfaltvejene har set bedre dage, og store huller er nemmere at undgå i dagslys, men umulige at se i mørke. Dernæst kommer modkørende traffik. Her skal biler ikke godkendes ved syn, de kører bare til de ikke kan køre mere, hvilket ofte resulterer i busser der er så vindskæve at forenden holder sig i egen vejbane, mens bagenden rækker et pænt stykke ind over den modsatte vejbane. Igen noget der er svært at spotte i mørke. Vi nåede lige præcis til Tumu i Ghana ved solnedgang, men turen hjemover krævede en ekstra overnatning.
På vej til Ghana havde vi først en overnatning i Tominian, vores kommende projektlandsby samt i Ouagadougou, hovedstaden i Burkina Faso. Vores plan var også at besøge Nazinga Nationalpark på vejen for at hilse på nogle elefanter. Desværre var tiden knap, og timingen dårlig i forhold til høj vegetation, hvilket ville gøre det næsten umuligt at spotte dem. Elefanterne må derfor vente, tilgengæld har vi set krokodiller. :-)
Efter turen til Ghana har vi nemlig også været et smut i Dogon. Et helt specielt sted i Mali, der rummer så uendelig meget historie, og som er utrolig seværdigt. Her har mennesker engang boet i klippehuller, og i dag, kan disse stadig ses. Derfor har vi været på en del trekking, som nogle gange krævede en tunge lige i munden, når man skulle springe rundt på klippeafsatser og store sten. Vi klarede det dog, nogen hurtigere end andre. Er selv meget stolt, når man tager min højdeskræk i betragtning. :-) En af vores fine ture gik også til en landsby ved navn Amani, som er kendt for deres krokodiller. Her stoppede vi ind hos en familie og købte en af deres høns, som vi kunne fodre krokodillerne med. Det var en spændende oplevelse, men det skar også lidt i ens hjerte som dyreelsker, at se den lille høne blive spist af krokodillerne på sådan en brutal måde.
Hele turen var fantastisk, men hvis man forventer luksus kan man godt kigge langt. Vi overnattede en enkelt nat i en lille landsby ved navn Ereli uden elektricitet og i en form for mudderhytter. Det var spændende, men ikke for en længere periode, hvis du spørger mig... :-) Igen, så bliver jeg nok aldrig god til de insekter!
Husk at se nogle af billederne fra vores tur i galleriet!
Kommentarer: