Hold da op, så har vi allerede været her i 2 måneder!! Det føles som kortere tid, men når man har travlt opdager man ikke rigtig at tiden går. Marie og Anne, vores IMCC Uland kollegaer er velankommet hernede, så nu er der gang i den lille lejlighed i Badalabougou. Nogen gange så meget gang i den, at strømforsyningens kapacitet ikke kan bære det. Irriterende er det at strømmen går, bare fordi man tænder sin hårtørrer. Så må man slå strømmen til igen, og efterfølgende slukke andre strømkrævende ting før man igen kan tænde hårtørreren. På den anden side hjælper det jo glædeligt til at man generelt bliver lidt mere miljøbevidst, og ikke lader unødvendige ting stå tændt, hvilket jo er en vane man gerne vil beholde.
I den sidste tid har vi knoklet med en del praktiske ting på projektet. Vi har blandt andet skulle finde et kontor at arbejde fra, og det er endelig lykkedes. Så vi ser frem til at rykke ind i det, forhåbentlig i næste uge! Vores køb af bil har også taget en del tid, da der er en del papirarbejde forbundet med det, som tidsmæssigt ikke går hånd i hånd med maliernes ide om hvor hurtigt ting skal og kan laves. Samtidigt med det, var der småting på bilen såsom et vindue der ikke virkede, et låst handskerum som vi ikke havde nøgle til, alt sammen ting som sælgeren af bilen sagde, var inkluderet i prisen, og at vi bare kunne komme med bilen og få det lavet. Det resulterede i flere ture frem og tilbage, da de åbenbart ikke kan klare alle reparationer på en gang. Mest sjovt var det at sælgeren en fredag sagde til os at vi kunne komme med den igen søndag morgen kl. 8.00 for de sidste reparationer. Christian og jeg troppede derfor op kl. 8.00 skarp, for så at sidde og vente en time før der overhovedet var nogen der dukkede op på værkstedet. Da vi efter at have sagt pænt hej og snakket lidt frem og tilbage omkring hvad der manglede at blive lavet samt overleveret nøglen fik vi kommentaren ”Det er ikke sikkert der bliver lavet så meget på bilen i dag, for det er jo søndag, så der er ikke så mange der arbejder.” Hmmm….
For hver dag der går, bliver man en erfaring rigere i Afrika, og erfaringen i denne situation blev; Forvent ikke at der er nogen der gider at arbejde om søndagen, selvom de lover det! Man fristes også til at sige; Mød ikke op til tiden, for det gør malierne heller ikke selv! …men vi er blevet enige om, at vi ikke selv skal fremstå som dårlige eksempler, så vi må bare bide ventetiden i os, og måske tage en bog med til at dræbe tiden.
Nøglen til handskerummet blev heller aldrig fundet, og i stedet var deres måde at lave det på, at bryde det op. Så nu har vi et skævt handskerum, der godt nok kan åbnes, men nu har svært ved at forblive lukket.
Arbejdsmæssigt har vi også fået uddelt ansvarsområder og Christian og jeg er blandt andet blevet motorkøretøjsansvarlige. Med den benævnelse er man ansvarlig for alt arbejde vedrørende vores køretøjer. F.eks. skal vi sikrer at bilen kommer til eftersyn på de rette tidspunkter osv. Som ansvarlige blev vi også enige om, at vi før en planlagt tur til Selingue, for at besøge et Børnefonden projekt syd for Bamako, lige ville sikre at alle omstændighederne vedrørende skift af dæk på bilen var i orden. Sjovt var det, at da vi så gik i gang med at rode med bilen, så troede vores vagt automatisk, at vi havde problemer med den, og han kom straks til undsætning, for det skulle vi da ikke selv gøre. Her var det bare en unødvendighed, fordi vi egentlig selv skulle prøve at løse problemerne så vi var velforberedte til vores tur. Der var dog ikke noget at gøre uanset hvor meget vi prøvede at forklare ham det, og langsomt overtog han arbejdet med at skifte dækket. Ja sågar salatdrengen Yaya fra den nærliggende salatmark kom til undsætning, og før vi så os om, havde de overtaget arbejdet. Christian og jeg kunne så ellers bare pænt kigge på. Det er ikke nemt at afvise en malier, fordi de generelt bare er hjælpsomme, og de kan nemt opfatte et nej som en kritik af dem. Det endte med at vi bare måtte observere dem mens de gjorde det. Det viste sig dog, at vi faktisk manglede noget udstyr, så der blev straks kørt til den lokale smed for at få det lavet. Og gudskelov for det, for vi punkterede selvfølgelig på vej hjem fra Selingue.
Kommentarer: