Kære Venner og Familie i DK!!
Så virker vores hjemmeside igen!! Efter at have haft lidt uforklarlige problemer, kan vi endelig igen oploade billeder og blogindlæg!!
Det hele er dog gået hånd i hånd, for hvis jeg skal være ærlig, så har vi haft så drønende travlt, at jeg nok alligevel ikke ville have fundet tid til at fordybe mig i at skrive indlæg her på siden...
Kort status siden sidst er;
- Vi har haft besøg 2 gange fra Danmark.
- Vi flytter snart fra Bamako ud på landet til en by ved navn San.
- Vi er begge blevet 1 år ældre
- Der er 4 måneder til vi kommer hjem
Blogindlæg om vores besøg hjemmefra følger snarest, og alt imens arbejder Christian på at oploade billeder fra den seneste tid her på siden, så tjek galleriet løbende!!
I skrivende stund er vi taget et smut til poolen for at køle lidt ned. Varmen er så sandelig på vej, og efter et par måneder, hvor det har været forholdsvis udholdeligt om dagen, og rent faktisk klappe-tænder koldt om natten, kan vi godt mærke en stigning i temperaturen. Når vi flytter til San er det slut med varmt-vands bad, men mon ikke vi sætter pris på det, når temperaturen nærmere sig de 45 grader!! :-)
Endvidere kan vi fortælle at vi har det godt rent fysisk. Vi har heldigvis været forskånet for alverdens sygdomme, på trods af den øgede risiko der findes hernede. Vi kan kun berette om mindre ulykker, og tumpede handlinger såsom styrt på scooter, forstuvede tæer, efter at have knaldet dem ind i dørkamme, og solbrændthed, når nogen er for dovne til at bruge solcreme! Forkølelse er dog heller ikke uhørt, men skyldes nok brug af aircondition og det støv som konstant hvirvler rundt i luften hernede.
Nigerfloden som ved vores ankomst var fyldt til renden, er næsten tørret ud og de grønne træer bærer absolut ikke præg af at vores indre ur snart melder forår. Tværtimod er landsskabsfarverne nærmest forsvundet, og man forstår tydeligere hvorfor leveforholdene er så svære for subsahariske væsener, og ondt gør det i hjertet at se dyr der er drættet om, døde af varme og tørst. "Survival of the fittest" lever i højeste grad i udkantsverdenen, og værst er det at den rigtige tørkeperiode end ikke er begyndt endnu...
Det lokale sprog Bambara kræver stadig en del træning, men enkelte ord og sætninger er begyndt at sætte sig fast, og gudskelov for det, for til tider kommer man langt med dette, især i forhandlingerne på de lokale markeder, hvor prisen kan starte i 1200 kroner og ende i 100 kroner... :-) Hernede er alt delt op i priser for lokale og priser for de "hvide", endda også til festivaler og større arrangementer. Kan du dog begå dig en smule som de lokale med henblik på tøj og tale, så er du også accepteret som en lokal, og priserne kan nemt falde alene af den årsag. Om man ud fra dette kan skabe nogle dybere filosofiske tanker om at inderst inde er vi alle ens, og farve kun er en overflade, ved jeg ikke, men jeg vil gerne være af den overbevisning! Mali er et åbent land, en åben bog, og vejen til gode venskaber, men for at opleve dette skal man selv være åben for det uvante!
Det er dog ikke altid positivt at opleve en ny kultur. for en fremmed kultur har også bagsider. Den maliske kultur, er sikkert som så mange andre afrikanske kulturer yderst påvirket af økonomiske aspekter såsom griskhed og korruption! Arbejdsmæssigt har vi kæmpet meget med dette, og det har været en hård periode. Registrering af vores organisation som NGO i Mali har taget 6 måneder, og resultatet er et stemplet stykke A4 side. Det er blevet os fortalt, at hvis vi havde stykket 10 kroner under bordet ved afleveringen, havde vi haft den ugen efter. Hvilken tilværelse, og skræmmende er det at tænke på at det foregår i bedste velgående, hvilket måske er et tegn på at andre NGO'er bruger denne fremgangsmåde. Lidt dobbeltmoralsk, at drage til de fattige lande for at hjælpe de fattige, men i stedet højner et korrupt system, fordi de ikke har tålmodighed til at vente. Det sætter rigtig meget tankerne igang... Nogen kommentarer til dette?
At have et ligeværdigt samarbejde med en malisk medicinorganisation er absolut heller ikke altid nemt, og vi har brugt snart 6 måneder på at forklare dem at frivilligt arbejde ikke er betalt, at diæter ikke er løn og at hvis vi giver dem for høje diæter vil vores donor opsige sponsorat af projektet. Det har været en hård kamp, men nu er vi endelig kommet frem til et acceptabelt niveau, så forhåbentlig kan vi ligge alle diskussionerne bag os, selvom det har kostet sved og tårer, og i stedet fokusere på mere væsentlige ting, såsom landbefolkningen vi ønsker at hjælpe, og ikke de penge som går i egen lomme. Det har dog sat tanker igang om hvorvidt det er med reelle intentioner at vores maliske kollegaer er på dette projekt, eller om de blot har øjnet muligheden for penge. Det får vi aldrig svar på, men der hersker ingen tvivl om at tilgangen til penge er noget andet for dem. Kan man måske acceptere det, med tankerne på det faktum, at de kommer fra verdens 4. fattigste land?
Kommentarer: