
Her er vors hus i Mali ;-)
Vi glæder os helt vildt til at I kommer og besøger os!
Der er selvfølgelig mange ting man skal overveje når man gerne vil besøge os her i Mali. Nedenstående er derfor en guide der kan hjælpe med at besvare de mange spørgsmål I vil få når I planlægger jeres tur.
Vi står selvfølgelig altid til rådighed hvis I har andre spørgsmål, og dumme spørgsmål besvares også!
Need to know...VisumFor at rejse til Mali har man som udgangspunkt brug for et visum. Dette kan du få på Malis ambassade i Berlin.
Embassy of the Republic of Mali
Chancery: Kurfürstendamm 72, D-10709 Berlin
Telephone: +49 (30) 31 99 883
Fax: +49 (30) 31 99 88 48
E-mail: ambmali@01019freenet.de
Web Site: www.ambamali.de
Åbningstider mandag til fredag fra 9.00 til 16.00
Helt lavpraktisk, så skal man printe 2 eksemplarer af en VISA formular fra deres hjemmeside. Disse skal herefter udfyldes og sendes sammen med dit pas og to pasbilleder med rekommenderet post til Ambassaden i Berlin. I kuverten skal også vedlægges 34 € + 6 € til forsendelse, samt en tom kuvert med jeres adresse som returmodtager. Det tager ca 3-4 dages behandling. (Vi sendte vores en mandag, og fik det mandagen efter)
OBS! Det anbefales herfra at man sender det hele i en foret kuvert, blot for en sikkerheds skyld, da det jo er ens eget pas man sender afsted!
Det
er dog også muligt at få et turistvisum ved ankomst i lufthavnen i
Bamako, Mali. Et turistvisum koster 15.000 FCFA (ca. 170 DKK) og er
gyldigt i fem dage, hvorefter det skal forlænges ved de lokale
immigrationsmyndigheder. For yderligere oplysning om dette, kontakt den Danske Ambassade i Mali.
Ambassade Royale de Danemark
Immeuble UATT,
2ème
étage
Quartier du Fleuve
BP. E1733
Bamako
Tlf.: +223
20 23 03 73
Fax: +223 20 23 01 94
Email:
bkoamb@um.dkkrav til vaccinationerDerudover er det et krav at man er vaccineret for Gul feber for at komme ind i landet. Der er mere information om andre eventuelle vacciner under nice to know.
Nice to know...KørekortDet er lovpligtigt at have et internationalt kørekort, hvis man har til hensigt at køre bil i Mali.
ValutaBrugen af kreditkort ikke er særlig udbredt i Mali, og man kan ikke
være sikker på, at de accepteres. På de fleste store hoteller vil det
være muligt at betale med Visakort, men det anbefales at tjekke, om det
enkelte hotel tager imod kreditkort og ellers hæve kontanter til alle
andre steder. Der er en del banker med hæveautomater, som alle tager
Visakort.
Den maliske valuta er FCFA, og 100 FCFA svarer ca. til 1,14 DKK. Man kan muligvis veksle i lufthavnen i Paris, og hvis I har tid er det en god ting at have lidt CFA ved hånden ved ankomst for en sikkerheds skyld.
VaccinationerMed henblik på vaccinationer så er det et krav at man er vaccineret for Gul Feber, for at kunne rejse ind i landet.
Ved en rejse til Mali af nogle dages varighed kan man overveje beskyttelse mod følgende sygdomme:
Difteri
er en form for halsbetændelse ledsaget af optagelse af en nervegift i
kroppen. Sygdommen smitter gennem luften fra andre menneskers svælg. Er
der ikke vaccineret indenfor de sidste 10 år, bør der gives en
vaccination, ofte i kombination med stivkrampevaccine.
Som nævnt er Mali i et såkaldt gul feber-område, hvor myndighederne kan kræve bevis for vaccination ved indrejse.
Vaccination mod gul feber kan gives fra 9-mdr. alderen og skal være
givet senest 10 dage før indrejse; vaccinen beskytter i 10 år.
- Hepatitis A (smitsom leverbetændelse)
Sygdommen, som skyldes et virus smitter gennem mad og vand. Der findes en effektiv vaccine der beskytter mod hepatitis A.
Hepatitis A vaccinen beskytter i 1 år efter den første injektion
og i 25 år efter den anden. Kan kombineres med vaccination mod
hepatitis B.
Ønsker gravide at beskytte sig anbefaler vi injektion med human
immunglobulin ( gammaglobulin) som giver en kortvarig beskyttelse.
Der
er risiko for malaria i det meste af landet. Smitterisikoen kan
mindskes ved både at beskytte sig mod myggestik og ved at tage
malariatabletter. I dette område kan man vælge mellem Malarone, Lariam
(mefloquin) og doxycyklin (Vibradox). -vi har selv valgt at tage Malarone, som du nemt kan få en recept på hos din læge, men det er lidt dyrt! Det er jeres egen vurdering. Det anbefales ikke at tage Doxycyklin, hvis du på nogen måder har haft depressive sygdomme.
Stivkrampe
(tetanus) opstår som komplikation til urene sår. Er man beskyttet kan
man undgå at blive vaccineret i forbindelse med behandling af sårskader
under rejsen. Ligger sidste vaccination mere end 10 år tilbage, bør der
gives en vaccination der beskytter i mindst 10 år. Gives nu næsten
altid i kombination med difterivaccine.
Rejsen herned og ankomst i Bamako lufthavnVi kan med fordel anbefale at man flyver til Bamako med Air France med
mellemlanding i Paris (Charles de Gaulle), og jo hurtigere man er ude,
jo billigere er billetterne selvfølgelig! :-)Da vi mellemlandede i Paris skulle vi skynde os lidt for at
nå ud til vores gate, hvor flyet mod Bamako fløj. Så vi kan sige med det samme,
at hvis det er gate E76 du/I skal til, så skal man ikke bruge for meget tid på
shopping osv, for det er den yderste gate overhovedet og man skal sågar med en
lille metro for at komme derud. Ring til os, hvis der er problemer, så skal vi
nok guide, så husk at kode vores malinummer ind på telefonen inden afrejse.
Når man lander i Bamako lufthavn, skal man bare
følge
strømmen af mennesker ind i ankomsthallen. Nogen gange skal man stige
ind i en bus og køre meget kort, for herefter at stige ud igen. Men som
sagt, bare følg med strømmen. I ankomsthallen skal man udfylde et lille
skema
med lidt forskellige oplysninger, så hav kuglepen og pas ved hånden. Det
hænder at man gør det i flyet på vej derned, hvilket gør det hele lidt
nemmere, så kryds fingre for dette på jeres tur. Derefter
skal man igennem paskontrollen, hvor man også kan risikere at skulle
vise sit
vaccinationskort til en mand i hvid kittel, men det er ikke hver gang,
men igen, hav
det ved hånden. Når man er kommet igennem paskontrollen, går man direkte
ind
til rullebåndet med bagage. Der er en del som gerne vil hjælpe med at
finde
bagagen, og tilbyder vogne. Hvis man ikke vil betale dem, så bare sig
pænt nej
tak. (no, merci eller no, c'est bon) Der kan godt være en del mennesker i
ankomsthallen, så sørg for at få en
plads tæt ved båndet. Der kan også godt gå lidt tid før bagagen kommer,
så bare
vær tålmodig.
Det er ikke muligt for os at komme derind, men vi skal nok vente
udenfor. Når man har fået bagagen skal man gå op af en lille gang mod udgangen.
Her skal alt bagagen igennem et securitytjek, ligesom ved afgang. Man skal ikke begynde at hive
computer osv op af taskerne, bare smid det hele på båndet og gå om på den anden
side og tag det igen. Når man har taget sin bagage skal man herefter vise de
små stregkoder man får sat fast på boardingpasset/eller eget pas når man
tjekker bagagen ind til en mand, som sikrer at du har det rigtige antal med
dig. Så sørg også for at have dem i lommen eller et nemt sted. Herefter kan man
gå ud af udgangen, og her vil vi vente glade og forventningsfulde inden I rammer parkeringspladsen!
Hvis i har brug for hjælp til at finde nogle billige billetter, har vi en kontakt til Jens Grum-Swendsen hos Kilroy Rejser i Vestergade, Odense. Han vil med glæde hjælpe jer med at finde nogle gode billetter, men tager selvfølgelig også et beskedent ekspeditionsgebyr for det!
Guidebøger
På biblioteket er det muligt at låne rejsebøger om Mali, men ellers kan man også investere i bogen Mali, The Bradt travel guide eller bogen om Vestafrika fra Lonely Planet.