Sundhed i Mali

Trods klare forbedringer i det seneste årti er Mali fortsat blandt de mest farlige steder på jorden for et spædbarn eller et barn under 5 år. Næsten ét barn ud af fire vil dø, før de fylder fem år. En ud af tre lider af kronisk fejlernæring.

Billedet er typisk for Vestafrikas Sahel-region som helhed, og afspejler Malis sørgelige sundhedssystem. I slutningen af 1990'erne havde kun 30 procent af befolkningen adgang til elementære sundhedsydelser og knap halvdelen havde adgang til rent vand. I Afrika, var det kun Benin og Den Demokratiske Republik Congo der var værre på det tidspunkt. Disse statistikker var selvfølgelig betydeligt værre i 1980'erne.

Selv om tallene stadig er blandt verdens grimmeste, har der været nogle gevinster. En succes i 1990'erne var den fuldstændige afskaffelse af polio. Forekomsten blandt spædbørn har altid været høj i Mali, men eksploderede i 1970'erne og 1980'erne. Lanceringen af en omfattende vaccinationskampagne i 1988 fik effektive følger, og det sidste tilfælde af polio blev registreret i 1995. Der har også været andre fremskridt. Guinea-ormen er effektivt udryddet. Gul feber er fraværende i øjeblikket, og det kræves, at man er vaccineret for dette før adgang i landet. Hansen's sygdom (spedalskhed) er i stigende grad en saga blot og flodblindhed siges at være i stærk tilbagegang. De værste mordere - malaria og dysenteri - forbliver dog udbredt, men Ikke desto mindre kan den forventede levetid ved fødslen nu være så høj som 55 år, steget fra 46 år i 1990, ifølge FN's udviklingsprogram.

Forbedringerne af de sidste ti år skyldes en kombination af faktorer, hvoraf mange af dem er påvirket af den ændrede politiske situation. Regeringen har bevidst flyttet udgifter fra militæret til sundhed og andre sociale sektorer siden udgangen af præsident Moussa Traorés diktatur i 1991. Den gradvise forankring af demokratiske institutioner, decentralisering af administrative ydelser, øget ansvarlighed, årvågne uafhængige medier og opretholdelse af fred siden slutningen af Tuareg oprørene i 1996 har alle tilladt en vis kontinuitet i politikken og gjort det muligt at levere sundhedsydelser til mange maliere, som tidligere ikke har modtaget nogen.

Spørgsmål: Hvordan kan man lærer folk vigtigheden i at bruge reflekser, når de færdes i trafikken om natten, hvis de ikke kan læse...

Hvordan kan man lærer kvinder at det er bedre at amme end at give sit barn Coca Cola på trods af at det signalerer rigdom og status...

Mali har talrige sundhedsudfodringer, der er relateret til fattigdom, fejlernæring og mangelfuld hygiejne og kloakrensning. Malis sundheds- og udviklingsindikatorer er blandt de værste i verden. I 2000 havde 62-65% af befolkningen adgang til sikkert drikkevand og 69% til en slags forsyningsservice. I 2001 havde regeringen et forbrug på omkring US$4 pr. indbygger i sundhed. Medicinske faciliteter er meget begrænset, og medicin findes kun i små forsyninger. Malaria og andre leddyrssygdomme er almindelige i Mali, det samme er tallet af infektionssygdomme som kolera og tuberkulose. Malis befolkning lider også af en stor børnefejlernæring og en lav immunisering. Anslået 1,9% af den voksne befolkning har HIV/AIDS og er blandt de laveste i Subsaharisk Afrika.